Selvforsynende om sommeren, billigste strøm om vinteren

Solceller + batteri

I 2023 fik vi installeret et moderne solcellesystem, med paneler på begge tagflader og et batteri stort nok til at dække vores strømbehov på et normalt døgn.

Fra april til september producerer vi mere strøm end vi bruger, og gemmer strømmen i batteriet, så vi også bruger af den producerede strøm henover natten.

Resten af året indstiller vi systemet til at lade batteriet op midt om natten, når strømmen er allerbilligst. Så er det batteriet der dækker vores elbehov, og dermed undgår vi at købe strøm fra nettet i de perioder hvor elprisen og tarifferne er højest.

Eksempelvis lader vi batteriet til 100% (10 kWh) mellem 03 og 05 om natten til 1,25 kr./kWh, og når vi så laver mad den følgende aften, hvor prisen måske er 3 kr./kWh har vi jo så sparet differensen. Det løber op i rigtig mange penge sparet henover vinteren.

Systemet

Da huset ligger nord/syd, men en smule skævt, er de 20 Hyundai 415W paneler også skævt fordelt mellem de to tagflader. 8 paneler på østsiden og 12 paneler på vestsiden.

Inverter (Huawei SUN2000MA-8KTL-M1) og batteripakke (Huawei LUNA2000-10S0 og to LUNA2000-5KW-E0 v2) er sat op i garagen, så de ikke fylder inde i huset.

Battericontrolleren kan håndtere op til tre 5kWh blokke, og dermed kan man udvide kapaciteten med 50%, eller serieforbinde endnu en battericontroller og dermed få helt op til 30 kWh kapacitet.

Det hele styres af FusionSolar, som hører til Huawei-systemet. Her har man igennem smartphone-appen eller browseren på computeren mulighed for at følge med i produktion og forbrug, samt ændre alle indstillingerne i systemet.

Det er f.eks. her man planlægger om batteriet skal lade i løbet af natten, hvad der skal gøres med den overskydende strøm, om batteriet skal prioriteres eller om salg til nettet skal prioriteres.

Det er nemlig sådan at der er i de måneder hvor der produceres mere strøm end vi selv kan bruge, vil være en del overskudsstrøm efter batteriet er ladet op.

Som udgangspunkt sælges det ud på nettet til markedsprisen (spotprisen, uden afgifter og tariffer), og da det ikke er alverden, giver det rigtig god mening at finde noget at bruge strømmen til.

Vi har efter opsætning af systemet, også købt elbil. Den prioriterer vi at lade med så meget af vores overskudsstrøm, som muligt.

FAQs

  • Systemet er meget brugervenligt og standardindstillingerne fungerer rigtig fint.

    To gange om året skal man lige ind og indstille om den skal lade om natten, ellers kan det være helt hands-off. Grunden til at man gerne vil lade om natten mellem september og april er, at man kan så får den billigste strøm til dagens forbrug.

    Hvis man har interesse for finjustering eller avancerede automatiseringer fra et andet sted, som f.eks. Home Assistant, er det også muligt.

  • Alle har forskelligt forbrug, men vi oplevede at spare cirka 1400 kr. i strøm hver måned i gennemsnit det første år.

    Nu hvor vi har fået elbil er regnestykket sværere, men vi har det første halve år med elbil, primært ladet med solstrøm, hvilket har sparet os en del flere penge.

  • Anlægget, som har kostet 200.000 kr., er med i handlen.

    Det betyder, at det alt det man sparer, har man “tjent”. Vi har i lavere grad mærket den effekt, end de næste ejere vil, da vi har haft et energi-lån i anlægget, som differencen har gået til.

  • Anlægget er professionelt installeret af de lokale eksperter fra Anderup Ntech (an-el.dk) og der er 25 års garanti på panelerne som er installeret i maj 2023.

  • Helt automatisk bliver overskudsproduktion sendt ud på el-nettet. Et “smartmeter” i eltavlen holder styr på dette og rapporterer til de nødvendige købere af strømmen. En gang om måneden indbetales der bare et beløb på vores konto.